Blog

Partner-ads tracking med Google Tag Manager

Skal du igang med at annoncere igennem Partner-Ads, så har du en vigtigt opgave der skal løses inden dit program kan lanceres, nemlig at få styr på trackingen af ordre. Til det skal du have installeret nedenstående trackingpixel på kvitteringssiden.

https://www.partner-ads.com/dk/leadtrack.php?programid=XXXX&type=salg&ordrenummer=XXXX&varenummer=x&antal=1&omprsalg=XXXX

Hvis du allerede har installeret Google Tag Manager og laver din ecommerce tracking der igennem er du heldigvis godt stillet og hurtigt igang. Har du ikke har GTM, så skal du sandsynligvis have gang  i din udvikler eller håbe på at dit shopsystem har et Partner-Ads plugin installeret.

Men lad os holde os til hvordan du opsætter trackingen i Google Tag Manager og hvor enkelt det egentligt er. Det vil måske overbevise dig om at du skal have kigget lidt nærmere på GTM’s fortræffeligheder.

Partner-Ads tracking scriptet

I den tidligere viste trackingpixel har jeg indsat “XXXX”, som viser de 3 variable pixelen skal tilpasses med.  De 3 variable, i den nævnte rækkefølge, er programid, ordrenummer og omsætning pr. salg (omprsalg).

Programid er en statisk værdi, som du modtager fra Partner-Ads. Mens ordrenummer og omsætning pr. salg er de værdier vi skal ind og trække fra Google Analytics trackingen.

Klargøring af variable

Inden vi sætter Partner-Ads trackingen op, skal vi lige gøre de to variable der skal bruges i scriptet klar.

Helt konkret handler det om at der skal opsættes datalag variable der går ind og trækker de to værdier fra ecommerce scriptet (se scriptet nedenfor) på kvitteringssiden.

Dette gør man ved at sætte variable op som nedenstående eksempel hvor det er “OrdreNumber” der bliver lavet til en variabel.

gtm-datalag-variabel-ordrenumber

Som det ses kan man fange ordrenummeret ved hjælp af strengen:

ecommerce.purchase.actionField.id

Tilsvarende kan man trækker omsætning pr. salg ved at lave en tilsvarende variabel med denne streng:

ecommerce.purchase.actionField.revenue

I dette eksempel gør vi omsætning tilgængelig via den variable vi kalder OrderValue.

Vigtigt er det at man vælger datalagversionen til at være “Version 2”.

Når disse to variable er opsat, giver det mulighed for at indsætte de dynamiske værdier via {{OrdreNumber}} og {{OrderValue}} i scripts eller som her tracking pixelen til Partner-Ads.

Opsættelse af Partner-Ads tagget

Når variablerne er klargjort og testet. Kan vi lave den endelige konfiguration af Partner-Ads pixelscriptet. Og her handler det egentligt bare om at sætte variablerne ind i scriptet, de rigtige steder., som det er gjort nedenfor.

https://www.partner-ads.com/dk/leadtrack.php?programid=XXXX&type=salg&ordrenummer={{OrdreNumber}}&varenummer=x&antal=1&omprsalg={{OrderValue}}

I ovenstående eksempel har jeg valgt at beholde XXXX som programid, for eksemplets skyld.

Selve opsættelsen af tagget i Google Tag Manager ser således ud:

gtm-datalag-partner-ads-tag

 

Det er i selve “billedwebadresse” feltet der skal indsættes det script vi tidligere konfigurerede.

Til sidst er der så bare at koble en trigger på tagget. Det kan enten være en trigger der bliver udløst når man rammer kvitteringssiden. Eller hvis man har smidt et “transactionComplete” event samme med de ecommerce data man skubber op i datalaget, kan man også bruge det som trigger.

 


 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *